Erindringsroman om en piges opvækst i 1950'erne i en dysfunktionel og ukærlig familie på den lille Alrø i Horsens Fjord. Med sit tidsbillede og pigeportræt vil den interessere kvindelige læsere fra nogenlunde samme årgang.
Baggrunden for historien er en rund fødselsdag, der i 2017 bringer forfatteren tilbage til sin barndoms ø - den forbandede ø, som hun kalder den. Besøget kalder erindringerne frem og fortæller om en barndom på landet med far, mor og en lillesøster. Forældrenes ægteskab er ulykkeligt og voldeligt, med en mor der har en psykisk lidelse og et skræmmende temperament. Hun evner ikke at se sin ældste datter, der bliver ydmyget, hånet og dukket. Forældrene bliver sammen trods morens gentagne sammenbrud, for den slags taler man ikke om - og børnene skal nok ses, men for alt i verden ikke høres. Hvordan overlever man som barn og stor pige i en familie uden kærlighed? Det er forfatterens fjerde bog og den første roman.
Det er en personlig fortælling, der går tæt på en barndom i angst, skam og lukkethed. Fint, tilbageholdt sprog med troværdige beskrivelser og masser af detaljerigdom i tidsbilledet - flere kapitler vil egne sig til højtlæsning for ældre. Og ser man bort fra volden mellem forældrene, beretter den også om en tidstypisk, lidt nøjsom, opvækst på landet.
Pigers opvækst på landet skildres også i romanerne Lille JonnaPå herrens markTil Amerika, På herrens mark og Til AmerikaPigers opvækst på landet skildres også i romanerne Lille Jonna, og Til AmerikaPigers opvækst på landet skildres også i romanerne Lille Jonna, På herrens mark og .