Bøger / faglitteratur til børn

Den frosne mammut


Beskrivelse


Læseren tages med på en fiktiv ekspedition til Sibirien i jagten på de kæmpestore, frosne mammutter fra istiden. Med facts om de forhistoriske dyr og eksempler på virkelige mammutfund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

Bladrefagbog for de ca. 9-12-årige, selvlæsning fra ca. 11 år. Vi følger en dreng, der deltager i en (fiktiv) ekspedition til Sibirien, på jagt efter frosne mammutter. Hans kontakt med et naturhistorisk museum, de praktiske forberedelser bl.a. sponsoransøgning, den lange rejse ud i tundraen og til slut udstillingen om den fundne mammut på museet. Gennem hele bogen er der oplysninger om dyrets historie og levevis og om forskellige fund. Farvestrålende og appellerende layout, på grænsen til det rodede. Efter min smag over grænsen. Masser af virkemidler er puttet ind på hvert opslag, placeret som om de rent fysisk var lagt ovenpå hinanden. Fotos, genstande, snapshots, bogopslag, dagbogsnotater, computerskærm med e-mails, post-it sedler og faktablokke. Fascinationen af dette spændende, uddøde dyr fremgår klart, og man får også et indblik i, hvad sådan en ekspedition drejer sig om. Mammutter har ikke samme evne til at fascinere som dinosaurer, men nogle drenge vil dog nok tage med på denne lænestolsrejse ud i ødemarken. De samme som læser Istidens mammutter (01/31). Den forsvundne mumie er næste bog i denne nye serie På jagt i fortiden. I skolen kan bogen anvendes til opgavebrug og temauger.