Flot bogudgivelse, som er udgivet i forbindelse med en stor Peter Brandes udstilling på Johannes Larsen Museet. Interviews med Peter Brandes og akademiske tekster om Brandes virke som kunster. Til dem med interesse i Peter Brandes og mere overordnet i moderne dansk kunst.
Udgivelsen består af et forord, to interviews med Peter Brandes, hvor de mere personlige anekdoter kommer i spil, og to akademiske tekster om Brandes som kunster og en afsluttende biografi. De akademiske tekster har titlerne "Nærværets kunst" (på norsk), skrevet af Svein Aage Christoffersen, professor i etik og religionsfilosofi, og "Peter Brandes- meridian" af Ettora Rocca, lektor i æstetik. De kredser om Brandes tilgang til det religiøse og tilgangen til antikken. Bogen er trykt på kraftigt papir, er i hard cover og indeholder et omfattende billedmateriale i farver.
En fin udgivelse, hvor man både kommer tæt på personen Peter Brandes, og hvor man får nogle fornemme akademiske nedslag i Brandes virke som kunstner. Det omfattende billedmateriale åbner op for læsningen og gør det nemmere at forstå de akademiske tekster. Derudover fungerer bogen også godt som en "coffee table-bog.".
Der findes flere fine bøger om Brandes og Brandes-udstillinger, som Peter Brandes - mellem Ithaka og SvendborgPeter Brandes og Peter BrandesDer findes flere fine bøger om Brandes og Brandes-udstillinger, som - mellem Ithaka og Svendborg og .