Lone Bjelke debuterede sidste år med Når vi åndeløst, digte, der i et sanseligt sprog beskrev et kærlighedsforhold. Denne nye digtsamling viser en sproglig udvikling, en mere raffineret brugaf ordene. Men alligevel lukker digtene sig om sig selv: Gennembryde / farvefotografiet / opdage / den indre himmel / som en varm kugle / i min hule hånd/. Digtene hedder ikke for ingenting Denindre himmel; det er de indre stemninger, de indre fornemmelser, der søges videregivet. Men de når aldrig ud over det personlige og det private. De korte digte - sjældent over 10 linier - beskriverkærligheden og sansningerne ved den elskedes krop: Min elskedes mund / i natten / to fugtige snegle / indhyllet i / månelysets / glitrende / sølvtråde/. Der er over den lille digtsamling - ca. 40små digte - en luftig og uhåndgribelig tone, sprøde og skøre vers, der ikke rigtig bider sig fast i ens bevidsthed. / Åndedrættets / lyd / slag på en / isblå / krystalskål /. - Det hele er så fint,så sart - og ivirkeligheden så tyndt.