Treichel har før skrevet romaner med kunstmotiver, Tristanakkord, 2001, og i denne roman om den tyske kunsthistoriestuderende Albert, spiller den italienske maler Caravaggio og hans maleri Den sejrende Amor, et ledemotiv som gennemsyrer bogen. Albert er en lidt mislykket person der slår sine folder i Berlin og på studietur til Perugia og Rom, med et teoretisk sexliv, uden megen praktisk erfaring. Så møder han den smukke Elena, og alt forandres tilsyneladende. Elena vil hjem til Sardinien, Albert følger med, finder lykken og mister den igen. En let, ironisk og sorgmunter kærlighedshistorie, fortalt af Treichel i sædvanlig tilbagelænet form, hvor der tages pis på Albert der, fremstilles som et guds ord fra landet, der på trods af alle sine tillærte manerer og kunstindsigt ikke er mand for sin egen hat, men en nørd, der ender i en ynkværdig og selvsmagende rolle. Morsom, tankevækkende, underholdende og letlæst, med gode portrætter af de involverede, og en gedigen afdækning af kunstmiljøets selvsmagende og selvsnagende føren sig frem.