Har Gud noget valg med hensyn til skabelsen af verden? Dette spørgsmål formuleret af Albert Einstein samt mange andre grundlæggende eksistentielle problemer er opgaven, som denne bog forsøger at løse. For at besvare spørgsmålene bruger Grof af materialet fra sin berømte bevidsthedsforskning med LSD, men trækker også på andre dybt transpersonlige oplevelser erfaret under psykoterapi eller religiøse ceremonier. Ved at evaluere vidnesbyrd fra disse ekstraordinære bevidsthedstilstande anfægter Grof den rent materielle virkelighedsopfattelse, som med Einsteins ord in mente efterhånden er utilstrækkelig selv for videnskaben. Grof er meget forsigtig med ikke at formulere en ny religion og rejser vel egentlig flere spørgsmål, end han besvarer. De iagttagelser og overvejelser han har gjort, danner det ufærdige skelet til en kosmologi, som både kan rumme spirituel og videnskabelig erfaring. Formidlet paradigmeforskning på højt emotionelt og intellektuelt niveau.