Den lange skolevej

For læsere af biografier, der holder af at læse om livet på landet for længe siden og om livet i Danmark fra 1930 til nu.

Forfatteren er født i 1928 i en fattig husmandsfamilie i Nordjylland. Forældrene var flittige og nøjsomme folk, der formåede at skabe et hjem, der var fattigt, men mad og klæder manglede ikke. Der var tre børn, en pige døde som spæd. Efter at have prøvet at klare sig i eget hus og med daglejerarbejde blev faderen ansat til at bestyre ejendomme, der p.g.a. landbrugskrisen var sat til salg ved tvangsauktion. Familien boede i ejendommene inden salg og flyttede derfor et utal af gange, Det var et nomadeliv og hårdt for familielivet. Men familien klarede sig trods alt. Forfatteren skriver om sit videre liv, hun bliver uddannet barneplejerske, gift, mor til tre og hjemmearbejdende husmor. I fyrreårsalderen begynder hun på voksenuddannelse. Hun begynder at skrive bøger og mange af dem foregår på landet. Skrivestilen er rolig, langsom, erindringsglimt med refleksioner over livet, barndommens traume over den døde lillesøster. Og over det danske samfund der ændrer sig, tredivernes krise, krigsår, velfærdssamfund, fattigfirserne, m.m.

Ligner Erindringsserien "Folk fortæller" fx Inga Enevig: I Brugsens gård og på bryggeriet. Minder også lidt om Baggårdsbørn har også drømme, skønt den foregår et andet sted.

Stilfærdig erindringsbog, hvor der skrives om eget liv og om dagliglivet i Danmark gennem firs år. Vil blive læst af dem, der har levet på samme tid.

Læs hele vurderingen