Bøger / skønlitteratur til børn

Den lille fyrmester


Beskrivelse


Billedbog. Frederik, den lille mus, må træde til da fyrmesteren er gået til tandlægen. Lyset er ikke tændt i fyrtårnet, og hvad nu hvis et skib kommer for tæt på de skarpe klipper?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. feb. 2010

Billedbøgerne kan læses og bruges sammen med børn fra 4-7 år. Bagest i bogen er der en side med "Bemærkninger til forældre og pædagoger" der giver forslag til bøgernes brug med børn via spørgsmål, gruppearbejde og dialogforslag om fx dyr der arbejder og hvilke dyr, der bor i havet osv.

De to historier er traditionelle historier om hjælpsomhed, i dette tilfælde en mus i tøj, Frederik, der hjælper fyrmesteren og de andre dyr omkring fyret. Bøgerne er oprindelig udgivet på engelsk. Billederne er malede med heldækkende farver. Der er som regel et stort billede pr. opslag i en naturalistisk lys og let stil. Indimellem er der en usædvanlig og anderledes billedbeskæring eller vinkel på perspektivet. Teksten benytter især dialog til at bære historierne igennem, og er i øvrigt jovial og medkommenterende. Fyrtårnsmiljøet er umiddelbart skumsprøjtende flot gengivet i billederne og udnyttes fint i historierne, omend det er et lidt gammeldags miljø, og næppe et job for ret mange nu om dage. Bemærkningerne til pædagoger, forældre og måske lærerne i indskolingen er ikke alle dybt originale, men de er anvendelige som inspiration. Omslagene passer til indhold.

Vi har nogle få billedbøger i fyrtårnsmiljø, herunder Frederik og den store storm, 2008, der har en mere realistisk tilgang til emnet.

Dette er en hyggelig og rar eventyrlig billedbog med dyr med menneskelige egenskaber i et spændende og skumsprøjtende miljø, og mange børn kender jo fyrtårne af udseende i de danske landskaber.