Forlagets serie med små kogebøger henvender sig især til turisten, der gerne vil genskabe feriestemningen hjemme i køkkenet. Bogen indledes med et lille introduktionsafsnit til det græske køkken, hvorefter opskrifterne følger i traditionel opdeling på forretter, fisk, kød og fjerkræ, grønsager og desserter. Opskrifterne er nemme at gå til, overskueligt opstillede og hovedsageligt med kendte ingredienser - ved de lidt mere specielle er der indkøbstips. Lidt mere indviklede opskrifter er illustreret med trin-for-trin anvisning, og alle retterne er præsenteret med nydelige farvefotos. Udvalget er alle klassikerne og ikke udelukkende turistmenuerne. Serien, der er oversat fra tysk, er et godt bud på enkle introduktioner til fremmede gryder. Det har de sidste år ikke skortet på græske kogebøger, men denne hører til de bedre begynderbøger.