Tegneserien er mest for nostalgiske voksne, som kan huske serien fra deres barndom.
Da forlaget Fabel i 2011 indledte genudgivelsen af den klassiske danske tegneserie Willy på eventyr, startede man med nogle af seriens sidste episoder. Efter 3 albums er udgivelsesrækken nu nået til vejs ende med seriens afsluttende striber fra 1977. At Tage Andersen ønskede at stoppe tegnearbejdet på serien i 1977, efter mere end 20 års indsats, forstår man godt, når man læser det nye album. De jugendinspirerede, næsten psykedeliske tegninger er så overbevisende stilsikre som nogensinde, og billedsidens kunstneriske kvalitet befinder sig fortsat på et højt niveau. Indholdsmæssigt er Den skibbrudne til gengæld et rent melodrama fra science fiction-genrens pure barndom, hvor højteknologiske maskiner betjenes af mennesker med nærmest infantile reaktionsmønstre, og hvor psykologi er en by i Rusland. Aage Grauballes manuskripter lignede på dette tidspunkt i karrieren mest af alt parodier på fremtidsfortællinger og måtte nødvendigvis forekomme læseren dybt anakronistiske.
I midten af 1970'erne havde den moderne science fiction-tegneserie som fx Linda og Valentin for længst fortrængt de klassiske serier som Jens Lyn, Brick Bradford - og altså også Willy på eventyr - fra tronen.
Når Willy på eventyr med god ret står som et af mange højdepunkter i den danske tegneseriehistorie, skyldes det først og fremmest Tage Andersens fornemme tegnekunst.