Den sorte violin

Den sorte violin er en smuk, poetisk og meget alvorlig bog. Hvor Ulf Stark plejer at forene humor og alvor i sine værker, er denne lille fortælling bogstavelig talt dødsens alvorlig. Vi følger en dreng, hvis lillesøster ligger for døden. Tankerne om døden presser sig på og bliver gradvist mere fysiske og konkrete. Til sidst materialiserer døden sig og kommer til lillesøsterens værelse for at tage pigen med sig. Broren tager den sorte violin frem og spiller for døden - først spiller han sorgen frem og dernæst glæden. Ved at spille glæden til livet frem narrer han døden, som vender tilbage til dødens rige med varme fødder og varme i hjertet. Ligesom i Kan du fløjte, Sofie ? (1993) og Min søster er en engel (1996) har Anna Höglund med stor nænsomhed illustreret denne smukke historie. Med sarte, disede billeder, der rummer en særegen naiv alvor, indfanges en atmosfære af sorg og håb. Selvom bogen er en særdeles alvorlig mundfuld er den sprogligt så veldrejet og så nænsom i sin behandling af emnet, at historien med voksenhjælp vil være en stor, stærk oplevelse for børn allerede fra 6-7-årsalderen. Og så ender historien lykkeligt - måske urealistisk, måske ikke - men historien ender på en måde, så man går ud af bogens univers med håb og livsmod.

Læs hele vurderingen

Døden har været tema i andre af Ulf Starks bøger, fx Min søster er en engel 1996. Den havde Anna Höglund også illustreret. I billedbogen viser de igen at de kan få tekst og illustrationer til at gå op i en højere enhed. De har skabt en varm og følsom bog der griber en om hjertet. Den er krævende og berigende for både voksne og børn, fra 5 år. Der er brug for snak og eftertanke. Storebror fortæller den tekstrige historie i datid, og sammen med dialogen mellem ham og den syge lillesøster, Sara, bliver teksten levende og nærværende. Sproget er knapt og intenst. Anna Höglund tegner i sin vanlige barnlige, naive streg der rummer så mange udtryk og følelser. De bløde farver varierer fra kolde blå til varmere røde nuancer alt efter tekstens indhold. Temaet er kærligheden der vinder over døden. Sara er alvorlig syg. Storebror viger ikke fra hende. En betydningsfuld nat beder hun ham spille på violinen. Han kan ikke spille violin, og dog, det er som magien indfinder sig, han kan spille. Da Døden - en gammel mand - sidder i Saras fodende spiller han sorgen frem. Døden kan ikke holde det triste ud. Da bror mindes glade stunder med Sara, får også Døden det bedre, og da han spiller kærligheden frem, bliver Døden så fornøjet at han går uden Sara.

Læs hele vurderingen