To børns viden og erindring om deres far forsvinder ved en mystisk begivenhed. Det går op for dem at erindringer forsvinder fra folks hukommelse. En sammensværgelse vil stjæle alle menneskers erindringer og dermed deres verden. Den digre bog har til formål, ad fiktionens vej, at afsløre eller forsvare erindringens betydning. Det understreges i forfatterens efterord og i et væld af konkrete episoder i handlingen eller alenlange og, føles det ofte, uvæsentlige fortællinger i fortællingen, der snarere sløver og slører opmærksomheden og hovedsigtet end skærper det. Således også hovedpersonerne: forbundne tvillinger, Jessica og Oliver, 13 år, ens i tanke, forskellige i sind, den ene matematiker, den anden kunstner, på højt niveau forstås, og dermed postuleret og konstrueret som handlingen. Bogen holder sig konsekvent på det vidtløftige plan, højtideligt, belærende, uhumoristisk og mister dermed jordforbindelse og mening, i modsætning til andre væsentlige bøger i fantasygenren som denne minder mig om og deler motiv med: Den uendelige historie og Momo. Dermed bliver bogen nok en velmenende og fantasifuld dannelsesrejse i en bizar verden, men uden gennemslagskraft. Bogen har modtaget en pris samt meget rosende omtale i hjemlandet Tyskland.