Bøger / skønlitteratur / roman

Den største kærlighed mærker du med hjertet


Beskrivelse


Da Elisabeth fylder 100 år, modtager hun en bog fyldt med fortællinger om sin familie. For dem, der holder af slægtshistorier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2021

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 29. mar. 2021

Da Elisabeth fylder 100 år, modtager hun en bog fyldt med fortællinger om sin familie. For dem, der holder af slægtshistorier.

Elisabeth er en frisk dame på næsten 100 år. Selvom hun kan mærke alderen fysisk, så er hun mentalt stadig skarp og nysgerrig på verden. Hun har arbejdet som freelancejournalist, og hun kan stadig finde på at sætte sig ved computeren og skrive små historier. Da dagen for hendes fødselsdag kommer, modtager hun, udover en masse blomster og lykønskninger og hvad der dertil hører, et brev fra en fjern slægtning i USA, samt en bog med en masse fortællinger om sin slægts historie fra de sidste 200 år. Vi hører om den farefulde udvandring fra Danmark til USA, og hvordan de forudgående generationer har levet deres liv fyldt med fattigdom, uretfærdighed og sorger, men også glæder og eventyr. Man hører også, hvordan Elisabeths liv har formet sig på godt og ondt, og man er med lige til slutningen.

En fin fortælling, der til tider bærer præg af forfatterens journalistbaggrund, da teksten indimellem er meget beskrivende med mange detaljer. Sproget er letlæseligt.

En roman, der også fortæller en spændende historie om langt liv er Tysklandsarbejderen Frederiks valg.