Man tager en t-shirt, og så dekorerer man den: Med stofmaling, bloktryk, tie die, batik, marmorering, rammetryk. Remedierne er allehånde, f.ex. malerrulle, viskelæder og pensel. Resultatet kanblive utrolig flot. Det er Carol Taylors bog bevis på. Efter alle teknikkerne og de praktiske råd vises mange modeller (af professionelle designere) med de anvendte teknikker i farver. Man kan ogsåblege en sort t-shirt og farve den igen. Kun fantasien sætter grænser, hvis man har lysten. Bogen har indholdsfortegnelse, designerliste, register og forhandlerliste. Sproget er af og til foroverfrisk og pjattet- det er som om Taylor ikke har helt styr på, om målgruppen er store børn eller voksne. Jeg mener, det er voksne, som kan få megen glæde af bogen.