Læsere, der måske er blevet lidt trætte af de svenske femikrimier, kan i stedet fortsætte med denne bog af Donna Leon. Generelt kan alle, der holder af krimier med et stille og roligt tempo, hygge sig med Den tavse elite, der på grund af størrelsen fungerer fortræffeligt som natte- eller ferielæsning.
På en privat kostskole i Venedig, hvis elever primært fortsætter som befalingsmænd i militæret, bliver en syttenårig dreng fundet hængt. Kommisær Guido Brunetti bliver tilkaldt til gerningsstedet for, hvad der i begyndelsen ligner et selvmord. Men Brunettis intuition siger ham noget andet. Hans mistanke om urent spil bliver forstærket efterhånden som flere af dem, han taler med - deriblandt drengens forældre, viser sig at være temmelig usamarbejdsvillige. Handlingen foregår i et roligt tempo, og der bliver lagt vægt på Brunettis dagligdag og især den mad, han spiser. Det er ikke en bog, man ønsker at læse på tom mave.
Bogens langsomme og nærmest hyggelige tempo minder i høj grad om for eksempel den engelske krimitradition. Man kan måske også drage nogle sammenligninger med den nyopståede tradition for, at krimier i høj grad skal handle om opklarerens hverdagsliv, som det blandt andet ses i nogle af de nyere svenske krimier.
Den tavse elite er en glimrende, men stilfærdig krimi. Den kan især læses af dem, der holder af opklaringsarbejde uden særlig meget action. Er man glad for Italien, og især italiensk mad, er det et ekstra plus.