Bøger / skønlitteratur / krimi

Den tavse engel


Beskrivelse


David Solomon alias Soda er betjent ved New Yorks politi. Da en arrestant en dag flygter fra Sodas bil, kommer han på sporet af et kriminelt netværk med forgreninger langt ind i politiets egne rækker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2016

af

af

Steffen Kronborg

d. 16. feb. 2016

David Solomon (alias Soda) er betjent ved New Yorks politi. Da en arrestant en dag flygter fra Sodas bil, kommer han på sporet af et kriminelt netværk med forgreninger langt ind i politiets egne rækker. For yndere af hårdkogte krimitegneserier.

I 1988 udsendte forlaget Interpresse dette første bind i "Soda"-serien, dengang i en anden oversættelse, med en anden tekstning og under titlen Den faldne engel. Serien omfatter i dag 13 bind på originalsproget. Manuskriptforfatteren Tome er især kendt for sine bidrag til serien "Splint & Co.", mens Warnant i Danmark kun er kendt for "Soda".

"Soda" er en klassisk hårdkogt politiserie, hvor kuglerne flyver tættere end fluerne i en hestefold om sommeren, og hvor bildækkene kun sjældent rører ved jorden under de heftige biljagter. Billedsidens stærkt filmiske opbygning og manuskriptets blanding af spænding og humor sørger for en effektfuld og slagkraftig helhed, som skal hilses velkommen tilbage på det danske tegneseriemarked. Blot undrer det denne læser, at oversættelsen (igen) er landet på en dansk titel, som afviger kraftigt fra den franske originaltitel.

Den hårdkogte krimi fås i mange forskellige tegneserieaftapninger, fx i form af serier som "Blacksad", "Canardo" samt vores egen "Bill Nash". Desuden minder indholdet i "Soda" en del om historien i Tomes sidste "Splint & Co."-fortælling, Jagten på Splint.



Informationer og udgaver