Et godt bud på en spændende krimi/detektivbog for en målgruppe af både drenge og piger mellem 10 og 12 år. Den giftigtgrønne forside skal nok fange øjnene hos det vakse barn.
Anden del af serien om de to lidt nørdede venner David og Larissa, som rodes ud i helt fantastiske ting på den gode gammeldags børnedetektivmåde. Denne gang er de på lejrskole, hvor de skal gå i Carl von Linnés fodspor og forske i planter, men i stedet møder de en mystisk fremmed og havner i en forladt mine, hvor de opdager klonede udgaver af menneskehedens største videnskabsfolk. Den luskede plan bag kloningerne bunder i fremmede rumvæseners forargelse over menneskets egoisme og grådighed, som altid går ud over andre - noget man faktisk ikke kan være helt uenig i, men de to unges venskab får dem heldigvis på andre tanker, så vi slipper i denne omgang med en advarsel. Bogen er overhovedet ikke sandsynlig, men den er let at læse og spændende fra side et til slut, så den skal nok glide ned. Teksten er krydret med sort-hvide tegninger, og det nørdede understreges af en speciel skrifttype.
Den minder naturligvis meget om forfatterens øvrige bøger, men står også lidt på skulderen af en klassisk serie som De 5 af Enid Blyton på en eller anden måde.
Martin Widmark har mange læsere i aldersgruppen, og selv om denne måske er en lille smule sværere at læse og holde tråden i, er den spændende og hyggelig på en lidt gammeldags måde, og så er det også ret sødt, at de to hovedpersoner er smålune på hinanden.