Anders Westenholz's nye bog foregår i et primitivt samfund, fortidigt eller efter katastrofen - det er ikke nemt at sige. Miljøet er eventyragtigt med konger, kejsere og udødelige vismænd, oghandlingen er en slags fabel om livet og døden og menneskets skalten og valten med naturens kræfter. Skildringen er meget billedlig, næsten tegneserieagtig, ind imellem med ret voldsomme episoder.Bogen er uhyre symbolladet og kræver nok et indgående studium for at blive forstået til bunds. Til trods for dette er den elementært spændende og medrivende. Den falder fint i tråd med tidens bølgeaf eventyrromaner og kan varmt anbefales yndere af denne genre samt science fiction læsere.