Den udvalgte

Muntert fortalt middelalderfortælling om Gregorius, der fødes i stor synd og begår en lige så stor synd som voksen. Alligevel vinder han Guds nåde og bliver pave i Rom. Især til læsere af Thomas Manns forfatterskab.

Søskendeparret Sibylla og Willigis får sønnen Gregorius sammen. Han bliver sendt bort i en tønde og ender på en ø, hvor han vokser op i en fiskerfamilie og senere på øens kloster. Da han opdager sin herkomst, drager han ud for at finde forældrene og kommer til det hertugskab, hvor hans mor hersker. Uvidende om relationen forelsker de sig i hinanden og får to døtre. Da de opdager slægtskabet begiver Gregorius sig ud på en bodsfærd. Romanen udkom i 1951 som Thomas Manns (1875-1955) næstsidste roman.

Fortællingen, der bygger på en legende fra middelalderen, har en god opbygning med munken Clement som fortæller. Han kalder sig "fortællingens ånd" og kommenterer historien, så den fremstår som en parodi af den kristne ide om synd og nåde. Det er en god historie, men krævende læsning.

Ud over legenden Gregorius af Hartmann von Auo henter romanen stof fra Richard Wagners "Nibelungens Ring" og ØdipusDen udvalgte. Åge Dons oversatte i 1957 Den udvalgte, og han gendigtede til et mere flydende og lettere tilgængeligt dansk end Per Øhrgaard. I et efterskrift skriver Thomas Mann, at han bevidst har skrevet i en blanding af arkaisk og moderne sprog med selvopfundne ord. Det sprog er tydeligst i Øhrgaards nye udgaveUd over legenden Gregorius af Hartmann von Auo henter romanen stof fra Richard Wagners "Nibelungens Ring" og Ødipus. Åge Dons oversatte i 1957 , og han gendigtede til et mere flydende og lettere tilgængeligt dansk end Per Øhrgaard. I et efterskrift skriver Thomas Mann, at han bevidst har skrevet i en blanding af arkaisk og moderne sprog med selvopfundne ord. Det sprog er tydeligst i Øhrgaards nye udgave.

Læs hele vurderingen