Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den unge Lupins eventyr - jagten på doktor Moustache


Beskrivelse


Lupin er 14 år og allerede berømt og berygtet i Paris' gader for sine evner som tyv. En sag om en forsvunden dreng vækker minder, og da et spøgelse fra fortiden dukker op, sætter Lupin jagten ind. Om gentlemantyven Lupins barndom og ungdom i 1800-tallets Paris. Til børn fra 10-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 16. mar. 2021

Lupin er 14 år og allerede berømt og berygtet i Paris' gader for sine evner som tyv. En sag om en forsvunden dreng vækker minder, og da et spøgelse fra fortiden dukker op, sætter Lupin jagten ind. Om gentlemantyven Lupins barndom og ungdom i 1800-tallets Paris. Til børn fra 10-14 år.

Året er 1889, og efter en miserabel opvækst på et børnehjem bor Lupin nu i Fortet sammen med en gruppe lovløse børn og voksne. Lupin stjæler aldrig uden grund, og han deler sit bytte med de fattige, men da han påtager sig en sag om en forsvunden dreng, indledes en intens jagt på en skikkelse fra fortiden, som i mange år har hjemsøgt Lupin. Bogen digter videre på Maurice Leblancs fortællinger om den fiktive Arsène Lupin.

Udmærket fortælling, der udvider universet om gentlemantyven med et indblik i barndommen og ungdommen. Sproget er snørklet og gammeldags, hvilket passer fint til stemningen i bogen, der generelt er spændende og med mange tråde, der kræver, at man som læser holder tungen lige i munden. Enkelte steder mangler fortællingen dog lidt fremdrift. Bortset fra nogle få slåfejl er det en udmærket læseoplevelse for de børn, der kan lide historiske romaner med et strejf af Robin Hood og Oliver Twist.

Minder om klassikeren Oliver Twist, men også om Erik Barfoeds Fangeskibet, der foregår i 1800-tallets England.