Billedbog egnet til en snak om at stjæle. Emnet fremgår ikke af bogens i øvrigt appellerende ydre. For de ca. 3-5- årige, der som hovedpersonen går i børnehave.
Figurerne i bogen er hunde, og bogen handler om at stjæle. Alma ser en dejlig billedbog i en butik, og hun tager den med sig, uden at betale og uden at hendes mor ser det. De slipper dog med en advarsel, da vagten afslører tyveriet. Situationen behandles på en konstruktiv måde, men både illustrationerne og den korte tekst viser tydeligt, hvor pinligt, det er for Alma. Da de kommer hjem, laver Alma sammen med forældrene en bog selv. Bogen her, faktisk. Illustrationerne er ikke direkte børnetegninger, men i tegnerens sædvanlige, farverige stil, der med deres enkelhed og naivitet minder om.
Der er ikke mange billedbøger om at stjæle. Bogen her supplerer for aldersgruppen Der går Tyve-Alfons (2. oplag 1996) og Line og tyvetingen (2000/20). Tegnestilen er som i tegnerens tidligere bøger, fx Balder og Gunilla (2002/37) med frøer som hovedpersoner.
Pæn og anvendelig brugsbilledbog der lægger op til en snak om at stjæle. At bogens figurer er hunde er ikke min kop te, men måske kan det lige give den afstand, der gør det muligt at snakke om et emne, der ellers kan være pinligt at berøre.