Jeannettes barndom er besat med djævle og dæmoner, prædikener om dommedag og helvede. Hendes religiøst-fanatiske mor er et aktivt medlem af Pinsebevægelsen, og hun lader sin adoptivdatter opdrage i en gammeltestamentelig ånd, for hendes drøm er, at datteren skal blive missionær. Det er længe siden, jeg har læst en så ustyrlig, barokt humoristisk, livsklog roman om en skrækkelig absolutistisk opvækst, som ville gøre de fleste psykotiske, hvis de faldt uden for nonnen. Jeanette lader sig ikke indsvøbe i de missionske tåger, hun må tage afstand - også fordi hun er lesbisk. Bruddet er ikke definitivt, hun nærer en dyb respekt for sin mor og det bizane miljø - også gudstroen er intakt. En ny form for kvindelitteratur er spiret frem, idet hun forsøger at integrere sine modsætninger, åbner for kærligheden og giver rum for det anderledes, hvilket også udtrykkes med, at mytologisk stof inddrages i erkendelsesprocessen. Det er en blændende, stærkt fortalt og gennemlevet debutroman(selvbiogr.) af den unge eng. prisbelønnede forf. f. 1959. Jeg spår den stor læsersucces for et bredt publikum, filmatiseret af BBC og købt af DR. Af forf. haves på dansk de fabulerende og sværere tilgængelige romaner: Passionen (1989) og Kirsebærrets køn (1990).