Lille roman om at finde sig selv, her Hannahs vej til erkendelsen af at være lesbisk. Der er mere dobbeltliv og fornægtelse i Hannahs tilværelse end hun selv er bevidst om, og først midtvejs i livet erklærer hun sig overfor familien. Bogen starter med Hannahs tidlige barndom, og de fint sansede skildringer af en lille pige på landet i 1950'erne vækker mindelser om forfatterskaber som fx Tove Pilgaard og Knud Erik Pedersen. Herefter tager Grønbæk et spring i både tid og stil, for da Hannah som gymnasieelev forelsker sig i en 20 år ældre kvinde, er det samtidig som om den psykologiske indføling og sansningen af omgivelserne må vige til fordel for bogens egentlige ærinde: at beskrive processen mod erkendelse af sit sande jeg. Resten af bogens ret korte kapitler er en række klip mellem kæreste- og venindeforhold, rejseoplevelser og arbejdsliv, og den lidt knappe form fungerer nu mindre godt. Den indledende meget fine barneskildring vander ud, både miljøbeskrivelser og følelser nedtones og bliver til en mere refererende realisme, med det resultat at i hvert fald undertegnede læser er tæt på at miste interessen. Det er i øvrigt en meget pænt udstyret bog fra forfatterens eget forlag. Hun kendes kun fra Neuropædagogik, 2003/16.