Kirsten Thorup har tidligere i sit betydelige forfatterskab bevist, at hun kan skildre sin samtid med stor indlevelse og præcision. Hendes personer får både krop og sjæl og følges i etegetliv, så de kunne være taget ud af det virkelige liv, selv om -og måske netop fordi - de ofte er outsidere og drømmere. Således også i denne nyeste roman. Bogens hovedpersoner er René og Karl.Deres liv leves langt fra hinanden i tiere betydninger af udtrykket, men deres veje krydses kortvarigt i efteråret 92 - og dette møde, som udarter til en psykotisk, religiøs kamp, får betydning fordem begge. Skuden vendes, og dæmonerne overvindes. I persongalleriet omkring René og Karl møder vi et bredt udsnit af dagens danskere med alt, hvad det indebærer af ensomhed, angst, misbrug,religiøs fanatisme, materialisme; men mest af alt den manglende evne til mellemmenneskelig kærlighed. Af angst kastes kærligheden på (fikse) ideer. Det er et knivskarpt tidsbillede i en god ogstærk roman. Trods sin længde følesden ikke det mindste for lang, så den vil blive slugt, som Jonna-bøgerne er blevet det.