Bøger / faglitteratur / erindringer

Der er så meget mellem himmel og jord, sagde præsten og gik : uforklarlige oplevelser


Beskrivelse


Som barn i Bosnien fik Paulina Heise (f. 1930) ofte fortalt historier om uforklarlige hændelser. I bogen gengives nogle af disse historier sammen med historier om de uforklarlige oplevelser forfatteren har været ude for i sit eget liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2006

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 15. mar. 2006

Paulina Heise er en meget flittig forfatter, i de seneste 2 år er det blevet til en romanbiografi, en roman og en novellesamling. Fælles for historierne i denne nye samling er, at de alle handler om uforklarlige hændelser. Som barn i Bosnien oplevede hun, at der blev fortalt mange historier, når familie og venner mødtes, historier som kunne give gåsehud og som kunne gøre børnene bange. Senere gik det op for Paulina Heise, at hun, ligesom andre i familien, kunne se og føle noget, som andre mennesker ikke kunne. Oplevelser som hun mener har ført hende ind i en anden verden, og som har overbevist hende om, at der findes mange uforklarlige psykiske fænomener. Der er en beretning om den kloge kone Sahiba, som skal hente jord fra en grav ved midnatstid, og som er ude for nogle voldsomme hændelser. Og en beretning om Paulinas oplevelser en varm sommeraften, hvor hun ikke kan falde til ro. Hun besøger nogle venner, hvor hun overnatter, men midt om natten føler hun, at hun må hjem. Om morgenen bliver byen Skopje ramt af et jordskælv, og hendes venners hus blev jævnet med jorden. Paulina Heise fortæller lige ud af landevejen om begivenheder og mennesker, for hvem kontakten med det hinsides er en hel naturlig del af tilværelsen, og jeg tror, at målgruppen skal findes blandt dem, som har samme opfattelse.