Bøger / faglitteratur / bibliografier

Det aldrende samfund : udfordringer og nye muligheder


Beskrivelse


I en række bidrag præsenteres den nyeste interdisciplinære og forskningsbaserede viden om en række væsentlige aldringsrelaterede temaer, fx den demografiske udvikling, ældres deltagelse på arbejdet og i frivillige aktiviteter, finansiering af udgifter til pension og ældrepleje, styringsformer i ældreplejen samt nye metoder og teknologier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2015

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. okt. 2015

Antologi på akademisk niveau med den nyeste viden om det faktum, at den danske befolkning som helhed ældes. Til inspiration for alle som interesserer sig for samfundsudviklingen, forskere, politikere og fx praktikere, der arbejder i ældresektoren, samt til opgavebrug på videregående studier.

Om "det aldrende samfund". Første del af forlagsserien "Ældre og samfund", der samler forskningsbaseret viden fra humaniora, natur- og samfundsvidenskab i 5 temaer. Overskrifterne for temaerne er "Demografi og økonomi", "Frivillighed", "Boligen og arkitekturens betydning", "Ældrepleje" og "Nye metoder og teknologier". Under sidste tema skriver fx Anne Sigh, Jeppe Agger Nielsen og Kim Normann Andersen om "Robotter ad nye veje i Billund - robotstøvsugernes indtog i ældreplejen" og Hanne Mette Ochsner Ridder skriver om: "Musikterapi som bidrag til en tværfaglig og personcentreret demensomsorg." Antologien er redigeret af professor Per H. Jensen og lektor Tine Rostgaard, der begge er ansat ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Begge har bidraget til antologien sammen med 18 andre forskere, alle med nuværende eller tidligere tilknytning til Aalborg Universitet.

Et grundigt, nuanceret og interdisciplinært overblik, når det gælder forskning i "det aldrende samfund".

Der findes ikke tilsvarende forskningsbaseret opdateret og interdisciplinær antologi.


Danske kommuner

Årg. 47, nr. 1 (2016)

af

af

Tom Ekeroth

Årg. 47, nr. 1 (2016)


Social kritik

Årg. 28, nr. 145 (2016)

af

af

Knud Vilby

Årg. 28, nr. 145 (2016)



Informationer og udgaver