Bøger / faglitteratur / billedværker

Det danske folkestyre : Christiansborg (flere sprog)


Beskrivelse


Fotografisk billedværk om folketingspolitikerenes arbejdsplads på Christiansborg. Bygningerne, menneskene og de særlige øjeblikke der præger arbejdet i Folketinget, i udvalgsværelserne, på gangene og andre steder på Christiansborg.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Finn Windfeldt Hansen

2007

Måske for læsere med interesse for fotokunst og/eller politik. I hvert fald en bog der har nogle anderledes indfaldsvinkler til Christiansborg og dets aktører i kraft af en række s/h billeder om livet på slottet. Nok coffee-table format og udstyr, men bogen vil mere: præsentere noget kendt påny. Omslagsbilledet af fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen i folketingssalen kan kun pirre læserens nysgerrighed.

Marianne Grøndahls billeder af politikere og andre på klos hold, og set i snart sagt alle vinkler indenfor rammer af forskelligartede, stilfulde interiører, giver bogen et specielt "touch" i dens skildring fra lokaliteter ellers kendt til hudløshed fra utallige tv-sammenhænge. Her kommer der et nyt syn til takket være Grøndahls optik. Noget er dog alligevel uforandret: de mange jakkesæt nær ved eller i magtens centrum!.

Grøndahl udgav i 2006 Fra tid til anden, en s/h fotografisk billedbog om Garnisons Kirke. Nærværende titel er opbygget efter lignende koncept og har forord ved Folketingets direktør, Henrik Tvarnø. Christiansborg-litteraturen er tillige aktuel, i år udkommer også Borgen : Christiansborg 100 år.

En udgivelse som også inspirerer til bare at bladre rundt i og "falde ned" her og der. Bogen udkommer meget passende i 100-året for den i november 1907 påbegyndte genopbygning af det nu tredje Christiansborg Slot. Her er det blevet genstand for en flot kunstnerisk cadeau ,som den kommer til udtryk i Marianne Grøndahls billedsprog.


Berlingske tidende

d. 2. okt. 2007

af

af

Karsten Svensson

d. 2. okt. 2007


Kristeligt dagblad

d. 2. okt. 2007

af

af

Henrik Hoffmann-Hansen

d. 2. okt. 2007



Informationer og udgaver