Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Det er bare DAMP-drengen i mig


Beskrivelse


Mogens R. Radmer fortæller om, hvordan det er at leve med diagnosen ADHD.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2008

af

af

Lis Pedersen

d. 28. aug. 2008

Henvender sig til alle, der har en bare nogenlunde tæt kontakt med en person med ADHD, og til ADHD'erne selv.

Radmer har selv ADHD og først for et par år siden fik han diagnosen ADHD. I bogen fortæller han om livet med ADHD, i korte afsnit og ofte om det, som for de fleste synes enkelt at gøre, fx at gå ud for at vaske op. For ham med ADHD indebærer det afbrydelser, en opvask, der ikke bliver ordnet, helt andre aktiviteter, der tager over. Han fortæller om situationer, der har betydet både positive og negative oplevelser for ham. Undervejs er det selve skriveprocessen og bekymringen for, om bogen overhovedet bliver skrevet og udgivet. Eller den situation, hvor det er vigtigt for ham at skrive et brev til en nær ven, og hunden så kommer og vil have opmærksomhed. Det slår ham helt ud, for han svigter jo den ene, uanset hvad han gør. Det er korte afsnit hele vejen, ofte med markerede afsnit, hvor der kan være sætninger, der er vigtige at huske eller være opmærksom på. Sproget er tæt på talesprog, meget let.

Den nyeste for voksne med ADHD er ADHD : en håndbog for voksne med ADHD, 2008. men Radmers bog er en helt anden type bog, som fortæller, hvordan det egentlig er at leve med diagnosen. Jeg har læst meget om ADHD, men det er vist først nu, jeg nogenlunde forstår, hvordan en dag helt reelt kan forløbe for en ADHD'er. Der er ingen registre, men mange fotos, der understøtter teksten fint.

En meget fin beskrivelse af livet med ADHD, som bør få stor udbredelse.