Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Det er o.k. at være ked af det


Beskrivelse


Det hjælper at få sin sorg og vrede ud. Her i 3 små fortællinger: "Da jeg var en lille pige", "Kasper Kanin og solsikken" og "Historien om brokketræet".

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen har samme ærinde som den nyligt udkomne: Marvi Myrebjøm fatter håb af Donna O Toole, som også afslutter denne med en kort rådgivning til den voksne hjælper. Det drejer sig primært om atgive børn støtte og tryghed til at bearbejde en sorg - men også om at give dem rum til at udtrykke følelser i det hele taget. - Guni Martin præsenterer sig som bedstemor og fortæller om sitbarnebarn, Søren på otte, som er bogens lytter. Det giver en tæt og fortrolig tone, et let forståeligt sprog og samtidig en nærhed, som - måske - for nogle børn vil virke lidt anmassende. Bedstefortæller Søren om Kasper Kanin, der mister sin bedste ven, en solsikke, da den visner, og bruger således også fortællingen som et sindbillede. Skyldfølelse, forladthed, sorg og vrede er bl.a. defølelser, der legitimeres via Kasper Kanin - tiden, det må tage at gennemleve dem og endelig håbet i form af en ny solsikke, der vokser op af frøet, som lå gemt som en gave fra den første solsikke.Den kloge ugle ersamtalepartneren, der sætter nogle ting på plads og fortæller, hvor vigtigt det er at mindes. Sidste halvdel af bogen giver plads til og opfordrer barnet til i skrift, farver ogtegninger at udtrykke jeg'ets følelser, afbrudt af Bedstes fortrolige vejledning. Dette gør bogen til en personlig sag, men det bør ikke afholde skolebiblioteket fra at præsentere den. En klasse,der er vant til at arbejde med livsemner og filosofi en åben og tryg atmosfære, kan også bruge ideen med dette afsnit.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. dec. 2018

I 1993 udkom Marvi Myrebjørn fatter håb af Donna O'Toole. Guni Martin havde oversat, og med Det er o.k. at være ked af det»udgiver hun sin egen bog om sorg og sorgbearbejdning. Det er en megetpersonlig brugsbog Guni Marin har skrevet. Hendes ønske er, at give børn en mulighed for at udtrykke traumatiske følelser, og at reagere på tab og forandringer. Bogen indledes med en lille patetiskhistorie, som ligger meget, meget tæt op ad Marvi Myrebjømfatter håb. Kasper Kanin får solsikken Fryd som ven. Et dejligt og tæt venskab brydes brat, da Fryd en morgen er visnet og død. KasperKanin sørger for sig selv, og den kloge ugle forstår og hjælper, bare ved at være der. Men Fryd har efterladt et frø, og næste år vokser solsikken Håb op ad jorden. Med en lille sørgmodig historiefra sin egen barndom som optakt, opfordrer hun dernæst børn til at give udtryk for deres egne følelser, dels ved at skrive i bogen, dels ved at tegne og bruge farver som udtryk for vrede, angst,glæde mm. Bogen ernærmest en terapeutisk indgang til emnet, og er næsten for omfavnende og følelsesladet. Bagest nogle råd til voksne, der skal hjælpe børn gennem sorg. Bogen vil kunne bruges i enpædagogisk sammenhæng for de 5-8-årige, men må ellers pga. udformningen betegnes som en eje-bog.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 1999

af

af

Lene Kristiansen

d. 8. apr. 1999

Guni Martin har lavet en ny og revideret udgave af Det er o.k. at være ked af det fra 1994. Arbejdsopgaver og aktivitetsforslag findes nu i et hefte for sig selv, og tilbage er 3 små fortællinger, den ene nyskrevet. Som indledning fortæller Guni Martin lidt om sig selv som barn og sit forhold til sit barnebarn i relation til bogens emne, og dernæst følger "Kasper Kanin og solsikken" og "Historien om Brokketræet". Den første historie tager udgangspunkt i dét at miste, den anden og nye i at få sorgen og vreden ud. Bogen har vundet ved opdelingen og balancerer bedre. Tonen er stadig meget omsorgsfuld, men den er ikke længere så følelsesmæssigt pågående. Sidst en litteraturliste, som kun omfatter forlagets bøger. Til oplæsning for de 5-9-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 1999

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 8. apr. 1999

Bogen udkom første gang i 1994 og foreligger nu i en revideret udgave, hvor enkelte afsnit er erstattet af andre. Bogens grundholdning er den indlysende, at det selvfølgelig er i orden at have følelser og give udtryk for dem. Temaet dækkes af små historier, hvor først en bedstemor fortæller om sin barndoms stærke følelse af at være ked af det. Hun er bedste ven med sit barnebarn Søren, og hjælper ham til at lære at give udtryk for sine følelser, bl.a. ved at fortælle historier. Først om Kasper kanin og solsikken, og efterfølgende om Brokketræet, et godt sted at få læsset af, så følelserne ikke overmander en. Nogle har et brokketræ, andre går en tur eller snakker om det. "Hvad gør du?" slutter bogen og lægger op til behandling af emnet. Bogen er en god hjælp til at få taget hul på emnet uden at det i første omgang bliver for anmasende og personligt, men alle ved jo, at det ender der. Bogen kan anvendes fra skolestart til omkring 3./4. klasse afhængig af elevgruppe, samt selvfølgelig hjemme i familiekredsen. Teksten er sat i små blokke og kan selvlæses fra omkring 4. klasse og egner sig bedst til at blive læst og snakket om i samspil med andre. Den er gennemillustreret med relevante stregtegninger, der støtter den ydre handling. Til bogen hører arbejdshæftet Jeg bliver bare så …, hvor eleven i ord, tegninger og farver aktivt lærer at give udtryk for sine følelser.


BUM

Årg. 12, nr. 4 (1994)

af

af

Hugo Hørlych Karlsen

Årg. 12, nr. 4 (1994)


Jyllands-posten

d. 19. apr. 1994

af

af

Ulrik T. Skafte

d. 19. apr. 1994


Weekendavisen

d. 12. maj 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 12. maj 1999