Bøger / faglitteratur til børn

Det første reagensglasbarn


Beskrivelse


Om IVF-teknikkens udvikling med udgangspunkt i Louise Browns fødsel i 1978. Det medicinske gennembrud og andre videnskabelige opdagelser, som blev gjort på grund af succesen med reagensglasbarnet samt efterfølgende reaktioner og kritik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2005

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 14. mar. 2005

For målgruppen - de 12-14-årige - findes der vist ikke andre bøger om reagensglasbørn, eller rettere ufrugtbarhed og barnløshed i bredere forstand. Rammen for bogen er den revolutionerende hændelse den 25. juli 1978, men bogen handler i høj grad både om forplantningens mysterier som sådan såvel som den historiske kontekst, altså hvordan man igennem tiden har forholdt sig til barnløshed, og hvordan man nåede frem til erkendelsen af de fysiske årsager. Graviditetens faser gennemgås også, og de etiske problemer vedrørende de mange forskellige behandlingsformer, vi er i besiddelse af i dag, behandles ganske grundigt. Også det aspekt, at der i den vestlige verden ofres mange ressourcer på, at alle, der ønsker det, kan blive forældre på den ene eller anden måde fokuseres der på. Nutiden med kloning, ægsortering og genmanipulation beskrives, og den fremtid, som måske allerede er nutid, nemlig at fremstille fosteranlæg, der kan bruges til at kurere syge søskende lægger op til debat. Billedmaterialet er både stort, varieret og relevant, og det øvrige udstyr med tidsoversigt, ordliste, små citat- og faktabokse er også i orden, men der er ingen medialiste.



Informationer og udgaver