Man skal have sig nogle søjler i tilværelsen, mener præsten Ingrid, søjler forstået som symbol på orden, få fat på noget der kan løfte og bære i modsætning til det kaos mennesker også rummer. Den erkendelse fik hende til at vælge teologien. Nu arbejder hun som præst i et kvindefængsel, og her møder hun Gun, som er dømt for mord. Gun er indelukket og har ikke tidligere ville tale med andre af fængslets personale eller indsatte. Nu beretter hun om sit liv til Ingrid. Langsomt føres læseren ind i et univers af grusomhed og fortielser, og Ingrid bliver mere og mere opsat på at finde ud af hvem Gun i virkeligheden er, og om hun er uskyldig som hun bliver ved med at hævde. Mens Ingrid søger at få hold på hvad der er sandhed og løgne, bliver hendes egen tilværelse mere og mere kaotisk, hun overskrider alle grænser, manipulerer og hun bliver mere og mere tvivlende i sin tro. Alligevel kan hun ikke slippe Gun og hendes skæbne. Bogen er formet som Ingrids fortælling til hendes Gud, ikke at det gør den specielt religiøs, men søgende i sine svar på tilværelsens grusomhed. Den er yderst velskrevet og på sin vis spændende som en - barsk - krimi. Det er forfatterens romandebut.