Bøger / skønlitteratur / roman

Det hvide slot


Beskrivelse


Den italienske jeg-fortæller sælges som slave i 1600-tallets Istanbul. Han bliver købt af en fysisk dobbeltgænger, og i en atmosfære af videnskab, astrologi og drømmetydning finder de over en årrække en fælles identitet i en sådan grad, at ingen kan skelne dem fra hinanden. Selv kan de vist heller ikke.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Faber

d. 18. dec. 2018

En lille roman, der med udgangspunkt i en jeg-fortæller fra Genua, der tages til fange af tyrkere engang i 1600-tallet, fortæller en bizar og til tider underholdende historie. V or unavngivnefortæller gør sig i fængslet bemærket ved diverse lægekneb, og Istanbuls pasha bemærker hans eksistens. Da han kommer frem i lyset møder han Hoca, sammen med hvem han foranstalter fyrværkerishowstil pashaens store fornøjelse. Derefter bliver han overdraget til Hoca som dennes slave, hvorefter fortællingen glider over i en noget langtrukken beretning om de to mænds symbiotiske tvillingliv,der til slut fører til, at Hoca antager fortællerens identitet og rejser til Genua, mens fortælleren sidder tilbage i Tyrkiet tømt for skabende kræfter og venter på at livet klinger ud. Eninteressant og ofte underfundig bog, der dog på grund af sin indirekte og lidt generte fortællestil kræver en læser, der ikke forlanger suggestive scenerier, men er i stand til at søge bagomfortællingen, hvor problemetvedrørende fortællerens sandruhed står til debat.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2013

af

af

Lone Krøgh

d. 23. juli 2013

Paperbackudgave af en lille romanperle af tyrkiske Orhan Pamuk, som danske læsere første gang kunne stifte bekendtskab med i 1992. Siden da har han fået mange læsere og stor anerkendelse, kulminerende med Nobels litteraturpris i 2006.

I 1600-tallet bliver en ung italiener taget til fange af pirater på en rejse mellem Venedig og Napoli. Han bliver bragt til Istanbul, hvor han bluffer og lader som om, han er læge og videnskabsmand. Han bliver solgt som slave til Hoca, der fysisk er hans dobbeltgænger, og som er levende optaget af videnskab i almindelighed og af den unge italieners baggrund i særdeleshed. Italieneren og Hoca smelter sammen til en person i en sådan grad, at omgivelserne dårligt kan skelne, hvem der er hvem, og da de på et tidspunkt skifter identitet, opdager ingen det. Efter endt læsning spekulerer læseren på, om de virkelig skiftede identitet, eller om forfatteren bare har leget kispus i denne fabulerende og velturnerede lille roman.

I sit eksklusive forfatterskab kredser Orhan Pamuk (f. 1952) ofte om identitet og bevidsthed og således også her i den velskrevne Det hvide slot. Med sit emnevalg og sin særlige skrivemåde kan Pamuk sammenlignes med tidløse forfattere som fx italienske Italo Calvino (1923-1985) og argentinske Jorge Louis Borges (1899-1986).

Flot lille historisk roman om kultur, splittede sjæle og identitet. Temaerne er eviggyldige, og romanen vil appellere til de læsere, der giver sig tid til at nyde tyrkiske Orhan Pamuks fabulerende skrivestil.


Information

d. 13. okt. 1992

af

af

Jens Juhl Jensen

d. 13. okt. 1992


Politiken

d. 11. okt. 1992

af

af

Peter Poulsen

d. 11. okt. 1992


Kristeligt dagblad

d. 30. nov. 1992

af

af

Lars Arndal

d. 30. nov. 1992


Jyllands-posten

d. 13. okt. 1992

af

af

Ib Monty

d. 13. okt. 1992