Det sidste du skal se er et ansigt af kærlighed

Lavmælt norsk kollektivroman om hverdagens mange små begivenheder. For læsere som er til det detaljerede og til de små forskydninger, der sker i relationer mellem mennesker og i deres drømme og håb. Forsiden er ikke særlig prægnant, så formidling kræves.

Vi er i en lille fiktiv norsk kommune, hvor vi følger en række almindelige mennesker i deres hverdag. Det er speciallæreren, fabriksarbejderen, buschaufføren, sygeplejersken, rektoren, eleverne, chefen og sågar kronprinsen, som følges i deres mere eller mindre trivielle hverdag, hvor de alle drømmer om, at livet har noget mere til dem. Det er en detaljeret og lavmælt roman, hvor der længe ikke sker ret meget, men som kommer bag facaderne og afdækker mønstre og strukturer i det sociale hierarki i et lille samfund. Eivind Hofstad Evjemos (f. 1983) skrivestil er realistisk og hans sprogtone både ironisk og lun. Nogle vil finde denne hans først roman på dansk for stillestående, mens andre vil fascineres af det store i det små.

Norsk litteratur har mange nutidige funklende stjerner. Eivind Hofstad Evjemo skinner ikke så stærkt endnu, men måske han med tiden kan komme i nærheden af navne som Ola Bauer, Lars Saabye Christensen, Roy Jacobsen, Karl Ove Knausgård og Per Petterson.

Lavmælt norsk kollektivroman, der med sin næsten filmiske komposition kommer vidt omkring i det drama, hverdagen udgør i stort og småt. Den giver liv til almindelige menneskers drømme og håb og henvender sig til især til tålmodige og gode læsere.

Læs hele vurderingen