Blodbadet i Stockholm 1520 er en af de mindre behagelige begivenheder i dansk historie, og denne bog giver en let og læseværdig fremstilling for historieinteresserede læsere.
Bogen analyserer magtforholdene i Danmark-Sverige op til 1520, hvor Christian II med blodbadet afslutter Kalmarunionen fra 1397. Hvad der drev kongen til begivenhederne er usikkert eller i bedste fald ukendt, og det vides heller ikke om blodbadet var gennemførelsen af en i forvejen nøje udtænkt plan om at udrydde den svenske adel. En lybsk alliance anes i baggrunden. Bogen er ikke bange for at skildre kongen som magtfuld ambitiøs, målbevidst og aldeles skrupelløs. Som et nyttigt bilag til bogen citeres unionsbrevet fra 1397 i Niels Åge Nielsens oversættelse (1984). Forfatteren er svensk militærhistoriker.
En samlet, nyere fremstilling på dansk savnes, men bl.a. Fra fællesskab til blodbad, 1998 behandler emnet. Hertil kommer at en søgning i http://tidsskrift.dk vil give mange af de relevante, ældre fremstillinger.
Denne samlede fremstilling af det stockholmske blodbad udfylder et hul i den danske historieskrivning. Bogen behandler sit emne sagligt og analytisk. Som den påpeger, kan faghistorikerne ikke blive enige om baggrunden for de voldsomme hændelser og kombineret med nationalt jalousi, er det stort set ikke muligt at give en objektiv fremstilling. Trods dette er nærværende bog en glimrende og oplysende bog. Den er velskrevet og godt forsynet både med et bibliografisk essay og stor litteraturliste.