Læsere uden særligt kendskab til biologi har her mulighed for at få et samlet overblik over den moderne forskning på området og de konsekvenser den har for vores erkendelse.
En spændende og læseværdig populærvidenskabelig fremstilling af den moderne evolutionsbiologis resultater. Professor emeritus Bent Foltmann har en baggrund som biokemiker og kobler sin indsigt som naturvidenskabsmand med en bred viden om bl.a. sprog, filosofi og religion, og han fremsætter sin egen hypotese om bevidsthedens udvikling. Foltmann formår at formidle det vanskelige stof uden at læseren føler sig snydt for mellemregningerne og uden at forsøge at skjule alle de huller der stadig er i forskernes viden.
Bogen kom i første udgave i år 2000, og samme år kom en let revideret paperback-udgave. I den nye udgave er ca. en tredjedel af stoffet nyskrevet, bl.a. er den meget nye viden om den menneskeligre arvemasse medtaget Tidligere udgavers farvetavler er udeladt, uden at det kan begrunde at man behøver gemme dem.
En velskrevet populærvidenskabelig fremstilling, der giver læseren et overblik over den moderne biologis resultater, fra Darwin til vore dages kortlægning af arvemassen, og hvor forfatteren sandsynliggør den biologiske baggrund for bevidsthedsdannelsen og diskuterer de konsekvenser det har for vores livsforståelse.