"På denne optagelse, der stammer fra før, dirigenten Riccardo Muti smækkede med døren på La Scala, er operaen sat ultraskarpt og spartansk op med glimrende stemmer og den aldrende Anja Silja fremragende placeret i rollen som dødsangst priorinde ... Angst er i det hele taget, hvad der driver dette værk, og med den nærmest sort-hvidt enkle iscenesættelse får den al den plads, den skal have ... En glimrende dvd-udgivelse, hvor dirigent og orkester brillerer, og hvor også billede og lyd står skarpt".