Bøger / faglitteratur / biografier

Diana : prinsesse af Wales 1961-97 : en hyldest i ord og billeder


Beskrivelse


Fotografier af den engelske prinsesse Diana (1961-1997).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 1997

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. okt. 1997

I 1995 udgav Michael O'Hara en bog med fotos af prinsesse Diana, og det er denne som nu kommer i ny udgave udvidet med billeder fra Dianas liv i de sidste 2 år og med billeder fra begravelsen. Bogen fra 1995 er ikke udkommet på dansk. Bogen består af ca. 200 fotografier, både sort-hvide og i farve, og langt de fleste er officielle fotografier. Billederne er inddelt i 3 perioder af Dianas liv: barndom, prinsessen og prinsessen alene. Billederne fra Dianas barndom er taget af hendes far, de øvrige af forskellige royale fotografer. Der er en ganske kort tekst på et par linjer ved hvert foto. Som undertitlen antyder er det en hyldestbog til Diana, som her fremstilles som den smukke og enestående kvinde, som vi kender fra medierne. Selv om der er mange flotte portrætter af Diana, bringer bogen ikke noget nyt. Det er en bog, som bygger videre på og understøtter den myte, som Diana allerede var, mens hun levede, og som hendes tragiske død har forstærket.