Bøger / skønlitteratur / digte

Digte 2011


Beskrivelse


Digtsamling i traditionel stil, hvor naturen og kærligheden er velkendte elementer, og hvor enkelte digte nærmere er sange eller salmevers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. sep. 2011

Samlingen henvender sig de lyriklæsere, der ynder en lidt gammeldags lettilgængelig stil, hvor som her, naturen og kærligheden, er genkaldelige elementer.

Jens Kristian Lings (f. 1933) samler atter digte og salmevers under et årstal. Samme form og udtryk som forfatterens Digte 2009. De 2 samlinger har i øvrigt samme undertitel: "Blanding af digte fra blandede perioder". Naturen og dens kræfter er gennemgående de stærke elementer i et poetisk univers, hvor "Himmel og hav/ er rørt sammen/ til skum", hvor "Verden er væk/ Jeg er her". Og det kommer bestemt ikke bag på mig, at det "her" bl.a. er i Fjaltring, hvor JKL bor og ånder poetisk. Skumsprøjtet fra Vesterhavet er mærkbart i flere af digtene. Men også det moderne menneskes afmagt, og ydmygheden overfor den natur, vi kun tager alt for givet, bevæger digtersjælen fra "udkants-Danmark". Da digter-jeget på en strandtur finder en olieindsmurt fugl han må aflive så blodet sprøjter på strandens sten råber han: "Djævelske mennesker". JKL forfatter også sang-eller salmetekster, og tydelig er formen i "Salmeleg", hvor "Gud er blevet jordens gæst/ i verdens jammer ned til mig/ nu tændes lys i skyggers land".

Den lidt gammeldags stil minder mig, uden jeg tør binde an med en litterær kvalitetsmæssig sammenligning, om fx selveste Oehlenschläger eller Johannes V. Jensen, der begge har skrevet samlinger samlet om årstal.

Digtsamling i traditionel stil med en relativt smal målgruppe.