Romanbiografi om digteren B.S. Ingemann og hans hustru Lucie Mandix, og den henvender sig især til læsere med et vist forhåndskendskab til Ingemann og til hans samtid.
Marianne Hesselholt (f. 1943) har bl.a. skrevet biografiske romaner om digterpræsterne Kingo og Brorson, og i denne bog drejer det sig om B.S. Ingemann (1789-1862) og hans hustru, kunstmaleren Lucie Mandix (1792-1868). Det er en velskrevet og sine steder ret indforstået skildring af deres respektive barndom, ungdom og senere ægteskab, og man vil få mest udbytte af læsningen, hvis man har et vist kendskab til guldalderens tankesæt og til periodens historiske og litterære højdepunkter.
Digteren og malerinden er i det store og hele identisk med forfatterens tidligere romaner om Ingemann og hans hustru, Landsbybarnet, 2002, Lucie, 2003 og Dejlig er jorden, 2005. Nogle kapitler har skiftet titel, de indledende citater af Ingemann og Mandix er blevet længere, og enkelte formuleringer især ved overgangen mellem bogens dele er ændret, men hovedindtrykket er en samlet og stort set uændret udgave af trilogien.
En i det store og hele uændret samlet udgave af forfatterens trilogi om B.S. Ingemann og hans hustru. Den er velskrevet, men alligevel har jeg ikke - og det i modsætning til tidligere lektører - været særlig optaget af romanen, som forekommer mig at være ret indforstået. Biblioteker, som har pæne eksemplarer af trilogiens enkeltbind, behøver ikke nødvendigvis udskifte disse.