Bøger / skønlitteratur / vittigheder

Direkte linie til himlen : jødiske vitser og anekdoter


Beskrivelse


Samling af 200 vittigheder og anekdoter af jødisk oprindelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2009

af

af

Rikke Bruun

d. 1. sep. 2009

Bogen henvender sig til unge og voksne, der søger et godt grin. Vittighederne er af jødisk oprindelse, men de er ikke indforståede for jøder, så alle kan læse med.

Som forfatteren tidligere minister Arne Melchior selv gør opmærksom på, er vittigheder svære at formidle på skrift, da vittigheder tit vinder ved at fortælles med gestik og mimik. De 200 jødiske vittigheder og anekdoter forstår dog at bringe smilet frem, og man kan jo altid tage bogen frem i festligt lag og læse op til fælles morskab. Selvom bogen primært er til morskab giver den også indsigt i den jødiske tænkemåde og mange af specielt anekdoterne giver også stof til eftertanke. Selvom universet er jødisk, er en del af vittighederne universelle og kunne sagtens fortælles med andre hovedrolleindehavere. Længden varierer fra helt korte vittigheder med en hurtig punchline til de over en side lange anekdoter.

Der findes en del vittighedsbøger for voksne, både generelle og mere afgrænsede i emnevalg bl.a. Jødiske vitaminer, 1990.

Bogens vittigheder og anekdoter fremkalder mange smil og her er til flere timers morskab enten for læseren alene eller for flere i festligt lag.