Bøger / skønlitteratur / roman

Dødebog V - magtens manual


Beskrivelse


I 2020 bliver det bornholmske ferieparadis Møllegården centrum for en række mystiske hændelser. Hemmelige dokumenter, den såkaldte femte dødebog, som trækker spor til tempelridderne, dukker op. Vældige interesser er på spil - ikke bare på Bornholm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2018

af

af

Helle Winther Olsen

d. 13. apr. 2018

I 2020 ser det bornholmske ferieparadis Møllegården ud til at have en magnetisk tiltrækning på dæmoner, mystiske hændelser og forsvundne historiske dokumenter. Flere magter er særdeles interesserede. Konspiratorisk eventyrroman for voksne.

Romanen har to fortællerstemmer: den ældre, depressive Lauriths og nabogårdens yngre Halvdan. Handlingen foregår i 2020 på et sydbornholmsk ferieparadis, Møllegården, den sommer, hvor der begynder at ske mystiske ting med Møllegården som centrum. 700 år gamle dokumenter med tilknytning til tempelridderne dukker op, det samme gør hemmelige loger og hidtil ukendte, clairvoyante familiemedlemmer. Lauriths og Halvdan prøver at nærme sig en forståelse fra hver sit udgangspunkt, mens det hele bliver farligt og forvirrende. Egon Hansen er pensioneret lektor og har tidligere skrevet Den amerikanske celle.

Et særegent broderi af konspirationer, tempelriddermystik, eventyr, foredragslignende afsnit om kodning, undervisningsdidaktik, digte, omskrevne digte, omtaler af dansk litteratur, kærlighed m.m. Hver for sig interessante emner, og med baggrund i viden og research. Men der er for mange af de gode historier og så mange digressioner, at det hæmmer det skønlitterære flow og virker bremsende for læserens oplevelse og indlevelsesmuligheder. Sproget er lidt stift og altmodisch.

Genrens stjerneforfattere er Dan Brown, Tom Egeland og Raymond Khoury.