GH er tilbage i 30'ernes konfliktfyldte Sønderjylland - og dermed ved hjemmetyskernes holdning til omvæltningerne syd for grænsen. Hovedpersonen er en tysk præst, formand for det tyske mindretal og på god fod med danske naboer - og ud fra ham fortælles godt og anskueligt om et mindretals forankring i hjemlandet og om den problematiske loyalitet over for dette mentale fædreland. Præsten er i modsætning til sin kone fascineret af nazismens ideologi og fremtidsvisioner og kan ikke tro på historierne om f.eks. SA's hærgen, men da nazismen trækker nordpå bliver han dybt splittet og bevæger sig på randen af et sammenbrud. En ikke specielt sympatisk tegnet person, som nok vil være knust inden kampen rigtigt kommer i gang. Helt usympatiske er de lokale nationalsocialister, som magten gør ekstremt stupide og brutale, indtil de bliver ofre for deres eget voldsevangelium. Konfliktens synspunkter kommer til udtryk i samtaler, også af mere forklarende art - og ikke mindst i de indre dialoger mellem tro og tvivl, som er ved at slide præsten op. Det er især her GHs fine brug af sproget til en dybere personkarakteristik kommer frem, og selvom historien er tids- og stedfæstet med mange glimt af dagligliv får GH også afdækket tidløse personlige konflikter.