Døtre af Jorden. Bind 1 : Sidste generation

Læsere til fantastiske miljøer med figurer, der indbyder til identifikation og engagement, er denne bogs målgruppe, den kræver også, at man kan lide en historie farvelagt med den brede pensel.

Vi befinder os år 1091 Efter Isen. Iskappen dækker stadigvæk meget af den kendte verden, nogle århundreder tilbage uddøde mænd fra menneskearten, og videreførelse sker nu ved insemination. 1. forsøg, når kvinden er 18 år, men alle Y-kromosomfostre fjernes, da de uundgåeligt vil dø. En "fostersot" er dog på fremmarch, i 8. måned dør mor og barn under store pinsler. 10 unge kvinder udvælges til at drage ud i verden/over isen efter en måske eksisterende sædbank. Det meste viden fra Før Isen er ved at forsvinde, historiens pointe er, at verden dør, hvis mangfoldigheden forsvinder. Disse modige kvinder drager nu som en flok hobitter afsted, de må vandre og klarer utrolige prøvelser, dog med tab af liv undervejs. De når til det ukendte kontinent Amerika og møder der løsningen på slægtens videreførelse: mænd! Sproget er enkelt, der er en del gentagelser, fortællingen er meget lang, men har en forsonende troskyldighed.

Jeg får en følelse af Victoria og verdensrevolutionen møder Hulebjørnens klan, begge med bedre sprog. Men ellers er det længe siden, jeg har mødt en slags "fantasy efter den kendte verdens undergang".

Meget lang historie, nogenlunde spændende men mest rørende.

Læs hele vurderingen