Forfatteren kender vi fra I Djævelens gemmer 1997, som var første møde med en interessant og ny krimiforfatter i genren med kvindelige detektiver i hovedrollen. Vi er på statens Montanas grønne sletter i et område rigt på indianske traditioner, her er et samfund skildret medrivende og så multietnisk, at alene dét giver bogen en litterær kvalitet. Der er en befriende mangel på "political correctness", her er ingen inderlig forståelse, derimod lever man side om side med uendeligt forskellige kulturelle baggrunde og den splittelse, og dé sammenstød, dét giver. Ét af dem kan være mordet på en plattenslager, der handlede med etnisk kunst, og detektiven Phoebe Siegel engageres af den anklagedes indianske familie til at forske i sagens baggrund. Hun konfronteres undervejs med fremmedartede fænomener indenfor tro og tanke. Der fortælles med drama og nerve, og selvom fortællingens hovedperson er cool og selvrådig, befinder vi os alligevel langt fra den "hårdkogte amerikanske" stil. Omslagsnotitsen: "et sted mellem Hillerman og Grafton" er velanbragt.