Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Drengen der vandt det hele
Skyggepigen : en monolog
Hate crime : en kærlighedshistorie
En fugl


Beskrivelse


Drama. Fire teaterstykker der alle handler om identitet, at være sig selv, kærlighed, venskab og accept af, at det er ok at være anderledes. Drengen der vandt det hele: 4 roller, 3 scener/locations. Varighed: Ca. 40 min. Skyggepigen: 1 rolle, 1 scene/location. Varighed: Ca. 45 min. Hate crime: 2 roller, 2 scener/locations. Varighed: Ca. 55 min. En fugl: 2 roller, 1 scene/location. Varighed: Ca. 25 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2015

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 30. sep. 2015

Fire teaterstykker for børn og unge, der alle drejer sig om identitet, accept og drømme om at være som andre.

De fire forestillinger har hver en varighed på mellem 30 og 60 min. "Drengen der vandt det hele" drejer sig om Tobias og mor, der er flyttet til et nyt sted. Mor ønsker, at de starter på en frisk. Hun har travlt med at blive accepteret af andre på vejen. Hun forstår ikke, at sønnen elsker at klæde sig ud i kjoler, synge, danse og lege Melodi Grand Prix. Det kan kun lade sig gøre i baghaven. Stykket handler om fordomme, tabuer og at feje sandheden ind under gulvtæppet. Det er ikke altid lige let at lave sig selv om. Stykket er opdelt i 22 scener, der er 3-4 medvirkende og det har en målgruppe fra 10 år. "Skyggepigen" er en monolog om forelskelse og kærlighed. En pige anbragt på en institution ser tilbage og fortæller sin historie om ære og om at slå ihjel. Målgruppen er fra 14 år. Samme målgruppe har forestillingen "Hatecrime". Stykket har to medvirkende og handler om had, kærlighed og accept af at være anderledes. "En fugl" har også to på rollelisten og er for de 3-7-årige. Her er legen og fantasien sat i højsædet.

Indholdet er både humoristisk, trist og grotesk, men målgruppen er smal. Rollerne er for omfattende for amatører og egner sig fx ikke til skoleklasser. Der forekommer desværre en del tastefejl i teksterne.

Klassefesten er velegnet som drama for en større gruppe.



Informationer og udgaver