Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Drengen i grøften


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Tove Kvarnbo

d. 5. apr. 2019

Et godt og glædeligt gensyn med en gammelkendt billedbog (1. udgave 1945). Redaktionelle omarbejdelser har givet bogen nyt udseende - formatet er formindsket lidt, forsidebilledet er ændret, teksten (uforkortet men med ny retskrivning) og illustrationerne står på samme side i modsætning til 1. udgave, hvor teksten stod med store typer på illustrationernes modstående side. Illustrationernes farver er en anelse kraftigere end i 1. udgave. - Det er fantasifuldt men ikke sindsoprivende stof for 3-5 års børn og bør ikke savnes på nogen billedbogshylde.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Erik Godske

d. 5. apr. 2019

Den kendte billedbog, der første gang udkom i 1945, har fået visse rettelser, der nok gør den bedre; det væsentligste er, at tekst og billede er kommet på samme side, hvad der skaber en større sammenhæng i historien. Teksten er trykt med mindre typer, hvad der ikke gør den sværere at læse, for det er en moderne bogstavtype, som børnene er vant til, og de kraftigere farver på helt hvidt papir har gjort billederne tydeligere. Nyanskaffelse kan anbefales, hvis de gamle eksemplarer er slidt op.