Bøger / faglitteratur

DSB rutebiler : fra Statsbanerne til Combus


Beskrivelse


En rejse i tekst og billeder gennem DSB bussernes historie fra 1932 op til afslutningen med Combus i 2001.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2017

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 12. juli 2017

Tag med på en rejse i tekst og billeder gennem DSB bussernes historie fra 1932 op til afslutningen med Combus i 2001.

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Vi følger historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende til slutning med Combus fiaskoen. Historien fortælles primært via fotos af busser og forskellige busrelaterede lokaliteter landet rundt. Fra de første rutebiler, mangelsituationen under besættelsen og udvidelserne i årene derefter, til rutebilernes storhedstid i 1950'erne. Videre op til udviklingen imod standardiserede bustyper i 1960'erne, hvor passagererne så småt begyndte at udeblive. En ny stabilitet indtrådte de næste to årtier i og med amter og kommuner fik overordnet ansvar for bustrafikken. 1990'erne betød udbud i licitation. DSB busser skiftede navn til Combus, som hurtigt kom ud i økonomisk uvejr og 2001 blev solgt til Arriva.

Et indbydende gennemført billedværk med trafikhistorisk vingesus gennem 70 år. Teksten fremstår i et ikke just letlæseligt layout med fire super-smalle spalter. Men billedsiden bærer til gengæld bogen i form af et nostalgisk fyrværkeri af trafikhistoriske fotos fra de relevante danske åsteder med billetter, køreplaner og frem for alt busser i alle vinkler, bemalinger, fabrikater og modeller.

Intet andet selvstændigt om DSB busserne men om emnet generelt: Dansk rutebilhistorie.


Spor og baner

Årg. 6, nr. 35 (2017)

af

af

Flemming Søeborg

Årg. 6, nr. 35 (2017)


Jernbanen

2017, nr. 6

af

af

Ole Henningsen

2017, nr. 6



Informationer og udgaver