Denne bog såvel som Millers to tidligere forsøger at sprede en del af den viden, der handler om barnets faktiske situation i vort samfund i dag således. at de terapeutiske muligheder kanbruges bedre. Samfundet har en tendens til at lukke øjnene for, hvordan børn udnyttes og misbruges efter de voksnes behov (også de seksuelle) og fornægte virkningen af denne udnyttelse, der førertil psykiske og fysiske forstyrrelser. Denne indstilling træffes også inden for psykoanalysen, hvor den teoretisk er blevet underbygget af Freuds driftsteori. Det er Freuds metode, Miller takkerfor sit indblik i det menneskelige sjæleliv, men ved konsekvent at anvende metoden er hun nået frem til sandheder, der modbeviser en del af hans teori. Freud var selv et misbrugt barn, derfortrængte sine oplevelser og skabte en teori, der hjalp ham til at afværge dem. Afværgende analytikere hjælper patienterne til at snakke deres traume væk således, at de skadede selv føler sigansvarlige for det skete og bliver vedat føle skyld og mindreværd. Jeg synes, det er en relativt letlæst og utrolig væsentlig bog for alle, der beskæftiger sig med pædagogik og terapi.