En meget vellykket tekstløs billedbog, hovedsageligt for de mindste, men også med underfundigheder, der bedst forstås af større børn og voksne. En museforsørger på nøddeindsamling fangerpludselig et uimodståeligt duftspor og lader nødder være nødder for istedet hovedkuls at følge duften over stok og sten. Musen glemmer alle forsigtighedsregler og gør sig selv til et let bytte forbåde rovfugle, katte og mennesker, og mange dramatiske situationer opstår, men heldet redder hver gang mirakuløst den lille mus, der igennem alle farer aldrig taber duftsporet. Duften er tegnet somet tåget hvidt bånd, der snor sig igennem de smukke efterårsscenerier, udført i blyant og akvarel. Her er både vist realistisk udført natur, man kan snakke om, og samtidig er der den dramatiskehistorie, der er lavet med tegnefilmsagtigt liv og udtryksfuldhed, der kalder på følelsesmæssige reaktioner. Et fremragende oplæg til fortælling og samtale. Duftsporet - og musefar - ender under engammel eg, og dets årsagviser sig at være - ikke en ost - men en hel stabel nybagte pandekager, som musemor og musebørn lige skal til at begynde på. Og mens der spises, underholder musefar om sineoplevelser. På snedigste måde viser den dygtige og vittige billedfortæller den pointe, at musefar omformer fortællingen om et utroligt held til en fortælling om en utrolig helt!.