Bøger / skønlitteratur / roman

Ekstasen, der dræbte


Beskrivelse


Krimi. Den smukke og meget velhavende Cara Quayne dør efter at have drukket et glas vin i Den Hellige Flammes Hus, hvor hun deltog i et særligt religiøst ritual. Kriminalinspektør Roderick Alleyn undersøger mordet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Inge-Lis Nielsen

d. 19. dec. 2018

I Knocklatchers Row er der en mørk og regnfuld aften møde i Den Hellige Flammes Hus, en af Londons mange besynderlige sekter. »Det udvalgte redskab«, en ekstatisk gammeljomfru dør pludselig under gudstjenesten. Journalisten Nigel Bathgate, kendt fra andre Ngaio Marsh-bøger, er tilfældigvis til stede. Han lugter bitre mandler, og sørger for, at kriminalkommissær Alleyn bliver tilkaldt. Mistanken falder på de syv personer fra sektens inderkreds, og da alle har et og andet at skjule, får Alleyn god brug for assistance af den ivrige amatør, Bathgate, til at reducere antallet af mistænkte. Bogen, som er skrevet i 1936 (på dansk i 1965), er ret spændende, men det særprægede miljø bevirker, at den også er noget indviklet, selv om læseren får hjælp af både en plan over Den Hellige Flammes Hus og en fortegnelse over personerne. Man kan dog roligt anskaffe den til Ngaio Marsh-fans, i et moderat eksemplartal.